Stævner og aktiviteter
Langt de fleste af vores medlemmer spiller badminton for motionens og fællesskabets skyld – derfor har vi ikke tradition for at afholde egne stævner eller deltage bredt i turneringer.
Vi har dog et hold turneringsspillere, som deltager i DGI’s holdturneringer – her handler det om spilleglæde, holdånd og gode kampe mod andre klubber i regionen.
Er du interesseret i at spille turnering, er du altid velkommen til at kontakte os og høre mere.
🎈 Kommende aktivitet: Begynderturnering for børn
I samarbejde med DGI afholder vi en begynderturnering for børn i Juelsmindehallerne den 17. januar 2026.
Her handler det ikke om at vinde – men om at prøve kræfter med kampspil, få gode oplevelser og mærke suset ved at være med til en rigtig turnering.
Turneringen er for begyndere, og vi glæder os til en dag med masser af god energi og fjer i luften.
Mere info og tilmelding følger.
Vi får muligvis brug for lidt praktisk hjælp på dagen – f.eks. til klargøring og ved dommerbordet.
Har du lyst til at give en hånd med, så kontakt Maiken Rasmussen på 📧 jbk.juelsminde@gmail.com
